Hvad skal du vælge

Det kan være svært, at kende forskel på de forskellige farvemetoder, da resultatet varierer meget, alt efter kundens egen hårfarve, tykkelse, den anvendte teknik, og meget, meget mere. Derfor forveksles mange af farveteknikkerne oftest med hinanden – både af frisører og kunder – og derfor ser vi for eksempel også, de mange forskellige bud på, hvordan den verdenskendte Balayage ser ud.

Balayage blev øjenåbneren for, hvor meget pænere vi kan farve hår, og er den mest omtalte farvemetode det seneste årti. Det franske navn kan oversættes til strøg, og henviser til de bløde penselstrøg som anvendes i selve farveteknikken. Her farver man i virkeligheden en mindre del af håret lysere, og undlader en større del af kundens egen farve. Resultatet bliver en blød, solkysset og meget naturlig farve. En teknik hvor man får farvespil i længderne, men slipper for kantede udgroninger. Den egner sig bedst til dig, som ikke kommer til frisøren så tit.

Det kan nogle gange være svært at begrænse sig, og heldigvis for dig, er det slet ikke nødvendigt her hos os.

Vi har den yderste forståelse af hårets kemiske tilstand, og sætter en stor faglig ære i kun at tage opgaver ind, som vi kan tage ansvar for.

Vi dygtiggør os altid, indenfor feltets nyeste teknikker, metoder, og udfører dagligt teknikker såsom:
Balayage, Babylights, Reflekser, Root Melt, Root Shadow, Tiger Eye og Helfarve

Hvad enten du er til helfarve, farvespil eller ønsker dine egne nuancer fader pænere sammen, så finder vi den løsning og den farveteknik, der passer bedst til dit hår.

Screendump fra Instagram profil - følg link til SAKS konto

Inspiration

Ønsker du inspiration, kan du finde mange forskellige billeder på vores instagram profil @saks_aalborg. Ønsker du yderligere vejledning til din booking, eller har du et ekstra langt eller tykt hår? – så er det altid nemmest, at planlægge den korrekte behandling for dit hår, når frisøren kan se dit hår. Derfor er du altid velkommen til at kigge ind forbi salonen i åbningstiden, eller til at ringe, så vi kan hjælpe dig bedst muligt.